Årsag til at sunde og raske mennesker får kræft

Du har måske undret dig over det fænomen, at mennesker, der lever et sundt og rask liv, pludselig får kræft.

Fænomenet har gennem mange år været en gåde i kræftforskningen, og det har her været et problem, at man kun har kunnet forklare, hvorfor ca. hvert andet kræfttilfælde opstår.

I disse tilfælde har forskningen peget på, at årsager til kræft er enten er betinget af arv (ens familiemedlemmer har kræft, og man er derfor disponeret til sygdommen) eller miljø (udefrakommende faktorer såsom alkohol, rygning, solstråling osv.).

Sort uheld som årsag til kræft

Men hvad er årsagen til kræft, når man ikke kan pege på arv eller miljø? Det har en ny, stor undersøgelse muligvis svaret på.

Et amerikansk forskerhold har undersøgt risikoen for at få 17 forskellige kræftsygdomme i 69 lande spredt over det meste af verden.

Konklusionen er, at kræft – i de tilfælde, hvor arv og miljø ikke er årsag – kan forklares så enkelt som med disse to ord: Sort uheld.

Sådan lyder forklaringen

Ifølge undersøgelsen kan kræft opstå spontant i de celler, som deler sig hyppigt i vores organer og forsyner kroppen med nye friske celler – de såkaldte stamceller.

Ifølge forskningschef i Kræftens Bekæmpelse Jørgen H. Olsen går denne stamcelledeling i langt de fleste tilfælde godt, eftersom den ændrede genetiske kode, som celledelingen resulterer i, sidder et sted i dna’et, hvor det ingen betydning får. Sker der imidlertid det, at ændringen rammer meget uheldigt, kan det blive starten på en kræftudvikling.

Der er altså tale om, at kimen til kræft kan opstå helt ud af det blå, fordi celler af natur er disponeret for at kunne lave fejlmutationer. Eftersom stamcellerne deler sig gennem hele livet, vil de akkumulere flere og flere mutationer som årene går, og det er også derfor, at alder er den største risikofaktor for at få kræft.

Med andre ord er kræft i 50 % af tilfældene – ifølge undersøgelsen, som du kan læse mere om her – slet og ret en tilfældighed.

 

Dette indlæg er rettet mod Meabcos medarbejdere.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: